Snapchat rygtes på børsen

Det sociale medie, der bliver vurderet til et tre-cifret milliardbeløb, kan være på vej på børsen allerede i år.
Foto: Janus Engel/Polfoto/Arkiv
Foto: Janus Engel/Polfoto/Arkiv

Det sociale medie Snapchat kan være det næste store tech-selskab, der bliver børsnoteret. Det skriver Politiken.

Det er ikke småpenge, som investorer skal have op af lommen for at få del i selskabet. Snapchat er tidligere blevet vurderet til en værdi på 133 mia. kr.

Baggrunden for den høje vurdering skal bl.a. findes i det sociale medies reklameindtægter, der forventes at blive 6,2 mia. kr. i 2017, skriver Politiken med henvisning til et estimat fra analysefirmaet Emarketer.

Det sociale medie, der er blevet kendt for, at beskederne, billederne og videoerne, som brugerne sender til hinanden, forsvinder efter et kort tidsrum. Siden har Snapchat udvidet sin palette.

På trods af vedholdende rygter om at det kan ske allerede i år, har Snapchat ikke officielt bekræftet, at selskabet står over for en børsnotering i den nærmeste fremtid.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu