MTG tager digital startup under vingerne
![](https://dev.photos.watchmedier.dk/watchmedier/resize:fill:3840:0:0/plain/https://photos.watchmedier.dk/Images/article7965029.ece/ALTERNATES/schema-16_9/Rikard%2520Steiber_0581.jpg)
MTG tager startupvirksomheden Jist.tv under vingerne i iværksætterforløbet Media Factory, der drives i regi af MTG's digitale gren MTGx.
Det melder den skandinaviske mediekoncern i en pressemeddelelse.
MTG købte for nylig aktiemajoriteten af selskabet Turtle Entertainment, der er samlingssted for fans af esport verden over for 78 mio. euro svarende til 580 mio. kr.
Knap så stor er investeringen i Jist.tv, der har udviklet et digitalt redigeringsværktøj, målrettet esporten, og som gør det muligt at redigere og dele optagelser fra spilturneringer f.eks. på telefonen og vise hightlights.
"Jist.tv's teknologi kan hurtigt sætte brugere over hele verden i stand til selv at skabe og dele versioner eller højdepunkter af deres gameplay. Dette vil i høj grad gavne esporten og gøre det muligt for flere brugere at opdage esporten," siger Rikard Steiber (foto), CEO MTGx og Chief Digital Officer, MTG, i meddelelsen.
Som en del af Media Factory-programmet under MTGx får Jist.tv coaching, mulighed for at udvide forretningsnetværket gennem partnerprogrammet samt 50.000 i dollar i kapital til udvikling af virksomheden.
Ifølge det svenske medie Breakit, har MTG set sig lun på endnu en forretning inden for spilindustrien, nemlig det svenske Dreamhack og ligger i forhandlinger med ejerne om et opkøb af spilvirksomheden.
Relaterede artikler
TV-koncerner kan sætte sig solo på Premier League
For abonnenter