Jobzonen blander sig i valgkamp med annonce-produkt

Med et nyt online-produkt til politiske partier, som gør dem i stand til at målrette deres online-­markedsføring mere præcist, vil Jobzonen have del i valgkampen.

JP/Politikens Hus' jobportal, Jobzonen, vil have del i valgkampen. Derfor lancerer Jobzonen nu online-­produktet FV15, som ifølge selskabet kan hjælpe de politiske partier og kampagneorganisationer med målrettet at nå deres vælgere.

"I anledning af valgkampen har vi udviklet et online-­produkt, der tager udgangspunkt i Minervamodellen. En model som gør, at man med en stor sikkerhed kan placere folk inden for forskellige farver/segmenter. Vi har allerede oplevet stor efterspørgsel efter produktet, og jeg er sikker på, at det vil tage til under valgkampen," udtaler Henriette Rhod Lassen, adm. direktør i Jobzonen.

Platformen er udviklet med internetvirksomheden Adform og tager afsæt i den velkendte Minervamodel, som inddeler den danske befolkning i fem forskellige livsstilssegmenter med hver sin farve.

Platformen vil især gøre annoncørerne og mediebureauerne i stand til at målrette deres online-­markedsføring mere præcist og trækker på Jobzonens eksisterende kendskab om jobsøgenes adfærdsmønstre, skriver Jobzonen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu