Danske Medier klar med ny web-måling

Premiere. Nye målinger fra Danske Medier viser, at flest stadig går på nettet via desktop computeren, men hele 60 pct. bruger også mobilen til at læse nyheder m.m. online og 40 pct. tablet hver måned.
af CHRISTIAN GRUNERT RANTORP

Efter lang tids forarbejde har Danske Medier Research nu løftet sløret for de nye målinger af webtrafik, der giver mulighed for at se, hvor mange læsere der bruger destop, tablet og mobil på det enkelte site.

Det skriver Danske Medier i en pressemeddelelse.

Løsingen er udviklet af Gemius, der også hidtil har leveret trafikmålingerne til Danske Medier, og som altså kan identificere, om sidevisningerne foregår på farten fra mobilen eller måske hjemme i sofaen fra en tablet.

På den første såkaldte topliste har eb.dk fleste mobilbrugere – mens dr.dk er størst blandt brugerne af computer eller tablet.

"En af de første resultater er, at vi nu kan se, at samlet set benytter 96 procent af danske internetbrugere sig af onlinemedier via en computer, 60 procent via en mobiltelefon og 39 procent sig af en tablet i løbet af en måned," siger Allan Sørensen, digital chef i Danske Medier i en meddelelsen.

Platformsopdeling giver højere brugertal

Den nye måling viser, at de fleste udgivelser har højere brugertal end hidtil antaget. Gennemsnitligt er brugertallet ifølge Danske Medier steget med cirka 30 procent blandt de målte udgivelser.

Til efteråret er Danske Medier klar med næste fase af projektet, der vil kunne vise demografi på mobil og tablets - og endelig vil der også komme det vigtige nøgletal, der viser nettodækning for hver enkelt udgivelse, altså hvor enkeltpersoner der besøger et site i alt på en måned, hvad enten det er via mobil, desktop eller tablet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu