Nordjyske og 47 ugeaviser med på bannerbørs

Annoncenetværket Dansk Udgivernetværk, der er specialiseret i automatiseret bannersalg online, udvider.

Nordjyske Medier og Politikens Lokalaviser, der tæller 47 danske ugeaviser, bliver nu en del af samarbejdet i Dansk Udgivernetværk, DUN.

Det skriver bannerbørsen, der blev lanceret af JP/Politikens Hus for et lille år siden, i en pressemeddelelse.

Netværket varetager det automatiserede salg af digital annonceplads, real time bidding, og har i forvejen Ekstra Bladet, Jyllands-Posten, Politiken, Eniro og Børsen på kundelisten.

”Vi har oplevet en stigende efterspørgsel efter Real Time Bidding blandt vores store, landsdækkende kunder, og har på den baggrund valgt at indgå samarbejde med Dansk Udgivernetværk. Vi tilslutter os andre kvalitetsudgivere for derved at styrke positionen på det danske marked for Real Time Bidding”, siger Uffe Hyldgaard, online direktør fra Nordjyske Medier, i meddelelsen.

Han suppleres af nytiltrådt viceadm. direktør i Politikens Lokalviser, Søren Riis:

”Med det nye samarbejde imødekommer vi vores kunders øgede efterspørgsel efter automatiseret annonceindkøb, så det er et naturligt skridt i udviklingen af vores bannerannoncesalg,” siger han.

Med de to nye samarbejdspartnere når Dansk Udgivernetværk 2.860.000 danske brugere månedligt.

Bannerbørs går mobilt 

JP/Pol vil løfte bannerbørs med læserdata 

Børsen med på JP/Pol-børs 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu