Peytz: Politiken pseudo-prissætter Pol.dk

Politikens beslutning om at indføre digitale abonnementer på Pol.dk ud fra den såkaldte New York Times-model er kun et barneskridt for avisen på vej mod en at finde en egentlig løsning, der virker. Sådan lyder det fra formanden for Foreningen af Danske Interaktive Medier: ”Det her er ikke initiativet, der kommer til at redde aviserne i DK, men det kan være et skridt undervejs. Det virker nærmere som en pseudo-prissætning af pol.dk,” siger Christian Peytz, der også er indehaver af Peytz&Co. 
Thomas Bo Christensen

Politikens beslutning om at indføre digitale abonnementer på Pol.dk ud fra den såkaldte New York Times-model er kun et barneskridt for avisen på vej mod en at finde en egentlig løsning, der virker. Sådan lyder det fra formanden for Foreningen af Danske Interaktive Medier:

”Det her er ikke initiativet, der kommer til at redde aviserne i DK, men det kan være et skridt undervejs. Det virker nærmere som en pseudo-prissætning af pol.dk,” siger Christian Peytz, der også er indehaver af Peytz&Co. 

Han uddyber:

”Det kan godt være, at modellen er en nyhed hos Politiken, men det er ikke en revolution. Lige nu er New York Times-modellen bare den mindst dårlige, der findes. Derfor handler det mere om, at Politiken med den nye model prisfastsætter adgangen til Pol.dk og samtidig viser, at der ikke er gratis adgang til at læse avisens indhold på nettet. Derfor er det her kun første trin mod at lave en helt anden type digitale abonnementsprodukter.”

For få penge at hente
Christian Peytz tror nemlig ikke, at New York Times-modellen i sig selv vil have den store effekt - bl.a. fordi Politiken selv har meldt ud, at de ser det som en succes, hvis bare en enkelt procent af de nuværende brugere køber abonnementet, som angiveligt skal have en pris på ca. det, det koster at købe en-to kopper kaffe.

”Problemet med kaffemodellen er, at hvis man siger en procent af brugerne gange prisen på en eller to kopper kaffe gange 12 måneder, så giver det måske nogle millioner ekstra i kassen hos Politiken. Men det er langt fra nok til, at det kan stå mål med den nuværende omsætning i koncernen. Men med den nye model kan de begynde at lave abonnementsprodukter, som giver en større forretning”.

Den større forretning ligger ifølge ham i, at dagbladene bliver nødt til at tilbyde produkter, der går videre end, hvad dagbladene tilbyder i dag:

”Det gælder for aviserne om at se ud over deres journalistiske hovedprodukt. Det skal være sådan, at journalistikken kun er en del af det, du som forbruger får. Det kan f.eks. være, at du også får adgang til arrangementer, app’s og alt muligt andet. Men der er ingen, der endnu ved, hvad det præcis skal være. Aviserne søger stadig.”

Ender formentlig med samme model
Hvad betyder det, at Politiken går ud og gør det her først – altså kan det få f.eks. Berlingske til at udskyde deres indførelse af et digitalt abonnement, fordi de vil se, hvordan det går for Politiken og måske også håbe på at kapre brugere, der ikke vil betale?

”Det er et godt spørgsmål. Jeg tror ikke, at det betyder noget for Berlingske. Det, der er interessant, er, hvis det breder om sig, så kan de medier, der kun er annoncefinansierede måske kapre markedsandele. Og det er da klart, at aviserne kan lurepasse lidt og kigge på, hvordan det går de andre. Men jeg tror, at Berlingske kører videre i deres eget spor.”

Foreløbig er der lagt op til, at i hvert fald Politiken og Jyllands-Posten får to forskellige betalingsmodeller på, mens det endnu er usikkert, hvilken vej Berlingske vælger at gå. Men ifølge Christian Peytz kommer vi i det lange løb nok ikke til at se tre forskellige modeller:

”Jeg tror, at alle aviserne ender med at have nogenlunde den samme model, men hvor det så ender, må vi se.”

- TBC

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu