Dknyt.dk udbygger med sundheds-portal

Sundhed og forebyggelse er kernestoffet for en ny nicheportal på nettet, lanceret af avisen Kommunen og dknyt.dk. Det skriver medierne i en pressemeddelelse. Den nye portal kommer til at hedde DK Sundhed og skal skrive nyheder til personer, der arbejder med eller interesser sig for sundhed og forebyggelse.
Thomas Bo Christensen

Sundhed og forebyggelse er kernestoffet for en ny nicheportal på nettet, lanceret af avisen Kommunen og dknyt.dk. Det skriver medierne i en pressemeddelelse.

Den nye portal kommer til at hedde DK Sundhed og skal skrive nyheder til personer, der arbejder med eller interesser sig for sundhed og forebyggelse.

”Den nye portal DK Sundhed giver både det hurtige overblik over nyhederne samtidig med, at den leverer viden i dybden. DK Sundhed får egen redaktør, der med base på Christiansborg vil følge den seneste udvikling indenfor området,” lyder det i pressemeddelelsen.

Det er nicheportal nummer to som medieerne lancerer inden for få uger. Seneste nyskabelse var DK Teknik, der henvender sig til teknikere og miljøfolk.

”Vores erfaringer med DK Teknik er særdeles positive. Derfor tager vi nu næste skridt ud i opdyrkningen af ’nichernes niche’ og lancerer DK Sundhed. I tråd med de øvrige udgivelser, bliver også DK Sundhed en portal, hvor man skal investere i et login for at være opdateret,” siger udgiver Claus G. Theilgaard.

Den nye portal bor hos Kommunen.dk og dknyt.dk, og DK Sundhed skal både henvende til den professionelle beslutningstager i det private erhvervsliv og i det offentlige, der har behov for specialiseret dækning af sundheds- og forebyggelses-området med vægt på den politiske udvikling.

Den nye portal vil løbende blive opdateret og udkomme med mindst to nyhedsbreve om ugen. Herudover vil læseren få adgang til en kalender med de vigtigste begivenheder og adgang til debat og erfaringsudveksling med ligesindede.

- TBC

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu