Medieledere diskuterer nye forretningsmodeller

Medietræffet for medieledere afholdes for anden gang onsdag og samler 75 forskellige topledere inden for bl.a. tv, journalistik, film- og forlagsbranchen, som diskuterer udfordringer og muligheder for medievirksomhederne. Mandag Morgen har forud for dagens møde interviewet 11 af topcheferne, som konstaterer, at digitaliseringen er deres største udfordring. Overordnet er de fortrøstningsfulde over udviklingen og de mange nye muligheder, men i det daglige er det digitaliseringens skyggesider, der optager dem, skriver Mandag Morgen.
MediaWatch

Medietræffet for medieledere afholdes for anden gang onsdag og samler 75 forskellige topledere inden for bl.a. tv, journalistik, film- og forlagsbranchen, som diskuterer udfordringer og muligheder for medievirksomhederne.

Mandag Morgen har forud for dagens møde interviewet 11 af topcheferne, som konstaterer, at digitaliseringen er deres største udfordring. Overordnet er de fortrøstningsfulde over udviklingen og de mange nye muligheder, men i det daglige er det digitaliseringens skyggesider, der optager dem, skriver Mandag Morgen.

Kodas adm. direktør Anders Lassen nævner således, at "hele branchen er presset i alle dens værdikæde-led", mens Michael Fleischer, adm. direktør for SF Film konstaterer, at "der er et gab mellem de gamle forretningsmodeller og den digitale forretningsmodel".

På Information fremhæver adm. direktør Mette Davidsen-Nielsen, at fokus er på nye indtægtskilder såsom loyalitetskoncepter, temaer i avisen som bliver til foredrag, undervisningsmateriale med mere, siger hun til Mandag Morgen.

- TBH

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu