Tyskland ser på "Google-skat"

Søgemaskiner og sites, der kopierer og trækker på nyhedsmediernes indhold, bør betale royalties, mener den tyske regering.

Den tyske regering vil have søgemasiner og nyhedssites, der aggregerer nyheder på nettet, til at betale for at ride højt på de artikler, medierne producerer. Det skriver britiske PaidContent.

De tyske politikere ser et selskab for sig, der alene har til opgave at opkræve royalties for at "re-udgive" nyheder. I Storbritannien findes allerede en lignende ordning, hvor Newspaper Licensing Agency kræver afgift fra betalingssites, der trækker på andre mediers nyheder. I modsætning til den britiske ordning gælder de tyske planer dog også gratis sites - og kan derfor også ramme mastodonten Google og Google News.

Debatten om, hvorvidt søgemaskiner o.a. skal betale for brugen af nyheder, andre har taget produktionsomkostningerne for, har også raset på de danske mediefronter, hvor netmediet Altinget.dk og DJ hører til fortalerne for at indføre en "Google-skat".

- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu