13.000 får 'Den korte avis' hver dag

Ralf Pittelkow forlod før jul kommentator-rollen på Jyllands-Posten efter 17 år, for at lancere ’Den Korte Avis’ med sin hustru Karen Jespersen.

Parrets nye netavis er til at begynde med finansieret af egen lomme, men målet er, at reklameindtægter med tiden vil finansiere avisen.
Per Fanefjord Laursen

Ralf Pittelkow forlod før jul kommentator-rollen på Jyllands-Posten efter 17 år, for at lancere ’Den Korte Avis’ med sin hustru Karen Jespersen.

Parrets nye netavis er til at begynde med finansieret af egen lomme, men målet er, at reklameindtægter med tiden vil finansiere avisen.

For at tiltrække annoncører skal det dokumenteres, at der er læsere til avisens særlige redaktionelle linje med skarpt prioriterede nyheder, der bliver præsenteret i en analyserende form; ”nyheder med forklaring", som beskriver Ralf Pittelkow det.

Foreløbig har Denkorteavis.dk haft 134.795 forskellige besøgende (unique visitors) siden lanceringen for godt tre uger siden, oplyser Ralf Pittelkow til Mediawatch med Google Analytics som måleinstrument.

13.000 får nyhedsbrev
Brugertallene skal ses i lyset af, at avisen kun udkommer fem dage om ugen.

Efter tre uger er der 13.000 abonnenter, der har tilmeldt sig avisen daglige nyhedsbrev, og således modtager avisen i deres mailboks. Det betyder, at registreringen af brugere ikke nødvendigvis helt matcher faktiske læsere.

”En stor del af dem læser formentlig avisens forside på deres mail. Det vil sige, at de ikke registreres med klik til avisens forside på hjemmesiden. Derfor må man gå ud fra, at de kun registreres af Google Analytics, når de går ind i artiklerne, for dem henter de på hjemmesiden," siger Ralf Pittelkow.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu