Sidste brik på plads for Danske Medier

Medlemmerne i de i alt syv medieforeninger har nu alle sagt ja til at gå sammen i den fælles organisation Danske Medier. Sidste sten er nemlig ryddet af vejen, med medlemmerne af FDIM's (Foreningen af Danske Interaktive Medier) ja til den nye konstruktion. Bestyrelsesformand Christian Peytz glæder sig over at medlemmerne har sagt ja.
MediaWatch

Medlemmerne i de i alt syv medieforeninger har nu alle sagt ja til at gå sammen i den fælles organisation Danske Medier.

Sidste sten er nemlig ryddet af vejen, med medlemmerne af FDIM's (Foreningen af Danske Interaktive Medier) ja til den nye konstruktion.

Bestyrelsesformand Christian Peytz glæder sig over at medlemmerne har sagt ja.

”Vi får nu en stor og stærk forening til at repræsentere interesserne for virksomheder i mediebranchen bredt set. Fra FDIM har vi vurderet, at der er brug for en samlende forening til at tage sig af de mange udfordringer, der kommer på det digitale område. Vi er blandt andet udfordret af et nyt databeskyttelsesdirektiv på EU-plan, og ved at samle kræfterne i branchen får vi en langt stærkere stemme i debatten,” siger Christian Peytz i en pressemeddelelse.

Danske Medier kommer til at have omkring 1.000 virksomheder i medlemskredsen hvoraf FDIM kommer med flere end 160.

”Vi ser frem til samarbejdet med vores nye kollegaer og medlemmer og bringer den digitale stemme ind i den nye forening. Hele det digitale felt er et af de vigtigste indsatsområder for alle virksomheder i medieverdenen og derfor bliver det et område, hvor Danske Medier kommer til at markere sig,” siger FDIM's direktør Morten Helveg Petersen, der bliver viceadministrerende direktør i Danske Medier i meddelelsen.

Danske Medier stiftes officielt på en generalforsamling den 13. marts. De stiftende foreninger er, udover FDIM, Danske Dagblades Forening, Danske Specialmedier, Danske Magasinudgivere, Radioerne, Ugeaviserne og Digitale Publicister.

- TBH

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu