Berlingske rammes af strejke i dag

Der er en medarbejderstrejke på Berlingske Media undervejs i dag som et resultat af den seneste fyringsrunde, erfarer Mediawatch.

En stor del af medarbejderne i Pilestræde strejker i dag. Det skriver flere Berlingske-journalister på Twitter og Facebook?.

De har overenskomststridigt nedlagt arbejdet, oplyser Berlingske Media.

Strejken skyldes strandede forhandlinger om fyringsrunden og gælder Berlingske Tidende, B.T. og Berlingske Nyhedsbureau.

Berlingske udkommer derfor lørdag i en nødudgave.

Berlingske Media udmeldte tidligere på måneden, at der skal nedlægges 87 stillinger, hvilket der i disse dage har været forhandlinger om.

Forhandlingerne forløber ikke som medarbejderne ønsker, fremgik det af en meddelelse fra Berlingske Medarbejderforening til ledelsen tidligere på ugen.

Her opfordrede de blandt andet til, at ledelsen besætter ledige stillinger med interne kandidater fra andre medier,

”Vi forventer derfor, at ledelsen besætter stillingerne internt, og at den i det hele taget sørger for, at eventuelle omrokeringer sker med størst mulig hensyntagen til den enkelte medarbejder," hedder det i brevet.

Medarbejderne er også utilfredse med, at ledelsen har udliciteret produktionen af tillægget Boligen.

"Vi mener, at det er en helt forkert og stærkt kritisabel beslutning, når det gælder Berlingskes kvalitet og troværdighed. Udlicitering er en helt forkert vej at vælge, og vi har i dag bedt Dansk Journalistforbund om at følge denne sag tæt," skrev Medarbejderforeningen blandt andet.

Opdateres...

- PFL

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu