Nordisk Film udgiver Rasmus Klump-spil

Egmont-ejede Nordisk Film bevæger sig fra distribution af spil til også selv at udgive med, når et Rasmus Klump spil til digitale platforme som PSP og PlayStation 3 kommer på markedet til august. Rettighederne til den pandekagespisende bjørns univers blev købt af Egmont for nogle år siden med det formål at udvikle flere Rasmus Klump-produkter.
MediaWatch

Egmont-ejede Nordisk Film bevæger sig fra distribution af spil til også selv at udgive med, når et Rasmus Klump spil til digitale platforme som PSP og PlayStation 3 kommer på markedet til august.

Rettighederne til den pandekagespisende bjørns univers blev købt af Egmont for nogle år siden med det formål at udvikle flere Rasmus Klump-produkter.

Udover at Rasmus Klump udkommer som tegneserier, bøger og på tv samt snart som spil er der også lanceret pandekagerestauranter og et Rasmus Klump land i Tivoli.

”Vores udgangspunkt har været at lave tre spil, som appellerer til de 4-8 årige, samt deres forældre. Spillene er derfor lette at lære, men svære at mestre. Vi har hentet inspiration fra nogen af de gamle populære Rasmus Klump historier og ladet dem danne ramme om spillene” siger Christian Noer, Commercial Director hos Nordisk Films nye spiludviklingsafdeling i en pressemeddelelse og tilføjer:

"Vi har valgt at udgive spillene på de nye spilplatforme, hvor betaling og download foregår digitalt. Man vil således kunne købe spillene til Ipad og Iphone via AppStore og til PlayStation 3 via PlayStation Network. En PC udgave kan også hentes på Rasmusklump.dk, hvor alt digitalt Rasmus Klump indhold fremover samles og gøres tilgængeligt for alle Rasmus Klump fans.”

Udviklingen af spillene står det danske studie Ivanoff for, som har stået bag flere succeser bl.a. ’Magnus og Myggen’-spillene.

- TBH

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu