Når dagbladene skal lirke brugernes pengepunge op for at sikre betaling på digitale platforme såsom tablets og e-readers, kan anden generation af den digitale signatur Nem-ID være løsningen.

Det fremgår af rapporten 'E-readers og tablets - Nye redskaber i dagbladenes nyhedsformidling', som Danske Dagblades Forening står bag. Her lyder en af konklusionerne:

"Der ligger store potentielle muligheder i at hægte sig på dette identifikationssystem (Nem-ID, red.), da det bliver en standard, som alle bankkunder i Danmark skal konvertere til."

Nem-ID gør det muligt for danskerne at bruge deres netbank og diverse offentlige tilbud såsom skat.dk via ét og samme log-in.

Hvis dagbladene kan hægte sig på den løsning, kan dagbladene undgå en af de største barrierer for at få brugerne til at betale - bortset fra den barriere, der ligger i, at de foretrækker gratis indhold - nemlig besværet ved at registrere og tilmelde sig endnu et betalingssystem.

Ifølge Ebbe Dal, adm. direktør for DDF, er der endnu ikke centrale forhandlinger i gang med PBS.

Åbner også for mobil-betaling
Formålet med DDF's e-reader- og tablet-rapport er at give dagbladene et samlet grundlag for at vurdere mulighederne i de nye platforme - og ikke mindst at opfordre til samarbejde mediehusene imellem, da det jo ikke har været deres stærke side tidligere.

Hvis dagbladene kan sætte sig på den betalingskanal, brugerne anvender til at modtage indhold på forskellige devices, kan de også bevare den dyrebare viden om kunderne, som er afgørende for annoncesalget, brugerloyaliteten og udviklingen af nye skræddersyede tjenester til brugerne. Dermed mindsker de risikoen for, at f.eks. Apple eller Amazon får held til at monopolisere betalings-systemerne.

Ud over Nem-ID ser DDF også muligheder i, at PBS har planer om at lancere mobil-betaling i løbet af i år. Det kan styrke konkurrencen mellem teleselskaberne, eller som det lyder i rapporten sætte pres på "teleoperatørernes monopollignende tilstande på opkrævning af overtakserede tjenester".

Bladhuse på jagt efter løsninger
Der er allerede eksempler på, at mediehusene kræver betaling for forskellige onlineprodukter såsom Ekstra Bladets Side 9 pige-galleri og Berlingske Medias Infoshop og forsøg med det digitale ugentlige magasin 'Ugen'. Derudover er de tre største bladudgivere i Danmark Aller, Bonnier og Egmont på vej med bl.a. en fælles 'digital kiosk', hvor indholdet skal være uafhængigt af, hvilken type e-reader eller anden device brugerne benytter.

JydskeVestkysten har for nylig gennemført et e-reader-forsøg, hvor 50 personer medvirkede. Den valgte e-reader var dog allerede forældet, da forsøget gik i gang, fordi den blandt andet ikke kunne opdatere indhold uden at være tilsluttet en computer.

Overalt jagter mediechefer løsningen på, hvordan de nye digitale platforme kan bruges til at kapitalisere på det medieindhold, som bliver produceret i dyre domme og ikke har samme lukrative afsætning på print som tidligere.

Alvoren af den udfordring, mediehusene står over for, bliver understreget i DDF-rapporten. I 2009 var dagbladenes daglige oplag faldet til ca. en million, hvilket er en halvering på 20 år. I 2020 kan det daglige oplag være faldet til ca. 450.000 eksemplarer.

Læs hele DDF's rapport her.