Benjamin får chefredaktør for digitale magasiner
Benjamin Media har ansat Søren Baastrup (33) som chefredaktør for digitale magasiner for at udvikle området. Han kommer fra en stilling som chefredaktør på Benjamin-magasinet FHM, der blev lukket tidligere på året.
"Vi vil møde vores brugere, der hvor de er. Og det er i høj grad på internettet. Efterhånden som e-læsere som f.eks. Kindle bliver udviklet og udbredt vil vi dog se et skifte i måden, man forbruger digitale magasiner på, og den revolution skal jeg være med til at sørge for, at Benjamin er bedre rustet til end nogen andre," siger Søren Baastrup.
Ud over M!'s digitale lillebror, 'mmm', er modemagasinet Costume på vej med sin digitale pendant 'Fashionista by Costume'.
"Jeg skal nu både skal udvikle og administrere en række digitale magasiner, og sørge for, at vi deler og udnytter de erfaringer vi får på de forskellige titler optimalt. Det bliver både titler, der ligger op at eksisterende brands – og helt nye," siger Søren Baastrup.
Forventningen er, at de digitale magasiner vil give overskud i løbet af næste år.