DR satser på mobiladgang til sociale netværk

Facebook, Linkedin, dating.dk. Det kan være svært at finde hoved og hale i det sociale medielandskab.
MediaWatch

Facebook, Linkedin, dating.dk. Det kan være svært at finde hoved og hale i det sociale medielandskab. Men det skal et nyt projekt lave om på.

Der er masser af muligheder for at pleje sit netværk og sit sociale liv via internettet. Men det kan være vanskeligt at navigere rundt mellem de mange indgange.

Et nyt dansk projekt med DR som primus motor vil hjælpe danskerne med at opdatere sig på tværs af de forskellige netværk via mobilen, skriver Børsen.

"Man bruger typisk mobile tjenester, når man har små bidder af tid. Der vil man måske gerne have et hurtigt overblik over, hvad der er sket på ens profil. Eller også vil man uploade et par billeder til den. Der er mobilen enormt velegnet, fordi man har den på sig hele tiden," siger John Winbladh, som er DR's redaktør for mobiltjenester.

Han fortæller, at en af ambitionerne med projektet er at skabe adgangsmuligheder på tværs af de forskellige netværks lukkede foraer.

"Når jeg kigger ud over landskabet af sociale netværk, så er det generelt meget lukkede universer," siger John Winbladh, som håber, at mobiltjenesten kan styrke DR's satsning på mobile communities på nettet. |NP|

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu