Ekstra Bladets undercover-journalistik på Arto er berettiget, men der er brug for etiske overvejelser om flermedialiteten, mener Troels Mylenberg.

Han er leder for Center for journalistik på SDU, hvor man nøje overvåger hvordan Ekstra Bladets Arto-artikler udvikler sig. For hvis undercoverjournalistik "der anvender løgnen som sin metode" skal retfærdiggøres, skal afsløringerne være samfundsvæsentlige og de etiske overvejelser tænkes med ud på alle platforme.

"Vi monitorerer fuldt ud denne sag og hvad tempoet og udbredelsen på de forskellige sites betyder, for eksempel det at historien udvikler sig på en anden flermedial måde, end man har været vant til inden nettet," siger Troels Mylenberg.

Ekstra Bladets seneste serier med afsløringer, viser hvordan et manipuleret billede af en kvindelig journalist på avisen, så hun fremstår som en 13-årig pige på et chatsite, opnår diverse tilbud fra væsentligt ældre mænd. Det er endnu et eksempel på, hvordan teknologien giver nye muligheder for journalistikken, men ikke nødvendigvis et godt eksempel.

"Fordi de nye muligheder er til rådighed, skal man ikke nødvendigvis benytte dem. Det er lige som de mange internetafstemninger, der er på forskellige sites, de er sjove, men kan ikke bruges journalistisk, fordi der ikke ligger en samfundsvidenskabelig metode til grund for dem. I jo højere grad journalisterne opfinder en verden, der ikke eksisterer forinden, eller målinger der ikke kan kontrolleres, jo mindre troværdighed får man."

Troels Mylenberg peger på, at det bliver svært at bevise, at de mænd der møder op for at ses med den fiktive 13-årige profil gør noget ulovligt, da de reelt ikke har haft kontakt til en 13-årig, men blot til en de troede var det. Derfor skal det han kalder "lokkeduejournalistik" bruges varsomt.

"Journalistisk havner man i et tomrum. Journalistik skulle gerne afsløre virkelige problemer og ikke kun nogen man opfinder, ellers bliver journalistik til reality, hvor vi laver en fiktiv verden, og der er jo en årsag til at reality er klassificeret som underholdning."

Omvendt anerkender Troels Mylenberg, at målet ofte helliger midlet i journalistik. Kriteriet for lokkeduejournalistik er, at det der afdækkes skal have tilstrækkelig samfundsmæssig betydning, hvilket er tilfældet hvis eksempelvis en ledende politimand bliver dømt for at have begået noget ulovligt i relation til mindreårige piger.

De problematiske aspekter af afslørende journalistik forstærkes af at historierne spredes på flere platforme og eksisterer i avisen, på nettet og web-tv.

"Man skal være ultrapåpasselig med denne slags afsløringer, det tror jeg også Ekstra Bladet er opmærksom på, men de går meget massivt ud med fotos, web-tv og sløring af stemmerne på de involverede, der i nogle tilfælde ikke er lige god. Det skaber tvivl om, hvordan man beskytter dem. På web-tv er der ikke samme rutine endnu, når det gælder etiske overvejelser," siger Troels Mylenberg og tilføjer:

"Vi har ikke nogen kutyme eller fast metode for hvordan man opererer presseetisk på området for web-tv. Ekstra Bladet har lagt alt frem, det kan man have sympati for, men det er ikke sikkert at det er den rigtige måde at gøre det, der vil gå noget tid før vi har oparbejdet et fælles sprog for etiske overvejelser i forhold flermedialitet."