TV 2 får pris for brugernyheder på nettet

TV 2's website 1234 vinder online-magasinet eJours årlige pris, oplyser TV 2 i en pressemeddelelse.
MediaWatch

TV 2's website 1234 vinder online-magasinet eJours årlige pris, oplyser TV 2 i en pressemeddelelse.

Danmarks Journalisthøjskoles online-magasin eJour står bag de i alt 11 nomineringer til prisen for årets website.

Priskomiteen begrunder valget med, at 1234 viser, hvordan borgere kan engageres aktivt i journalistik, og at 1234 er "et svar på fremtidens netjournalist som samtalepartner med brugeren".

"Prisen betyder utroligt meget for os. Det er jo et stykke journalistisk pionérarbejde, vi er i gang med, og derfor er det ekstra vigtigt for os, at andre er enige i, at vi er på vej i den rigtige retning," siger Peter Møller, der er redaktør på TV 2s 1234 i pressemeddelelsen.

Seerne kan sende bidrag i form af for eksempel tips og billeder til 1234.tv2.dk. De bedste af dem kommer med i nyhedsudsendelserne på TV 2 og på TV 2 News.

Prisen bliver overrakt i dag, torsdag, klokken 11.00 på Kvægtorvet i Odense af Journalisthøjskolens rektor, Anne-Marie Dohm.

For flere informationer om de nominerede se ejours hjemmeside

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu