Apples markedsværdi steg med næsten 191 milliarder dollar på én dag

Det er den største markedsværdistigning på en enkelt dag i USA.
Foto: Laurenz Heymann / Unsplash
Foto: Laurenz Heymann / Unsplash
Marketwire

Apple lagde torsdag knap 191 mia. dollar til markedsværdien, da de lavere end ventede inflationstal for oktober spredte god stemning på det amerikanske aktiemarked.

Det skriver Bloomberg News.

Aktien steg 8,9 pct. i torsdagens handel til 146,87 dollar, og iPhone-producenten kunne således lægge 190,9 mia. dollar til sin markedsværdi på samlede 2336 mia. dollar.

Det er den største markedsværdistigning på en enkelt dag i USA.

Tidligere holdt Amazon rekorden med en dagsstigning i markedsværdien på 190,8 mia. dollar.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu