Den politiske magt kan få ny farve, efter danskerne har været forbi stemmeurnerne i næste uge. Der er stor uenighed partierne imellem, når spørgsmålet falder på, hvordan staten skal bruge pengene på det mediepolitiske område, og hvordan rammerne for både public service og private medievirksomheder bør se ud.

Derfor har MediaWatch bedt en række organisationer svare på, hvad de største mediepolitiske slag er under folketingsvalget 2022, og hvad de helst ser, en ny regering skal have fokus på og arbejde mod.

Charlie Stjerneklar, der er formand i brancheorganisationen Kreativitet og Kommunikation, der organiserer kommunikations-, reklame- og mediebureauer, nævner bl.a. reklameforbud af forskellig karakter og værdien af gode kommunikationsfolk i krisetider som hovedemner for organisationen.

Hvilke politiske emner har du størst fokus på under valget?

”Flere og flere steder ser vi, at forbud mod kommercielle ytringer finder vej som det åbenbart første redskab, når man vil ændre forbrugeradfærd. Det seneste eksempel er regeringens forslag til at begrænse spilafhængigheden i Danmark, hvor fem ud af ni tiltag er rettet direkte mod kommunikationsindustrien, mens kun et enkelt forslag er rettet mod selve produktet.”

”Det er i min optik en farlig vej, vi er på vej ned ad, for vi skal passe på ytringsfriheden – også den kommercielle. Flere og flere steder ser vi, at forbud mod kommercielle ytringer finder vej som det åbenbart første redskab, når man vil ændre forbrugeradfærd. Det skal vi i kommunikations- og reklamebranchen selvfølgelig tage alvorligt. For vi ved, at vores rådgivning kan flytte forbrugernes beslutninger. Men at forbyde kommercielle budskaber for f.eks. spilindustrien er altså ikke et vidundermiddel.”

”Derfor har vi både under men selvfølgelig særligt efter valget et stort fokus på, hvornår og hvor ofte politikerne bruger greb, der begrænser den kommercielle ytringsfrihed. Mon ikke alkohol, sukker, flyrejser og kød står næst i rækken?”

”Herudover er vi selvfølgelig meget opmærksomme på, hvilken betydning inflationen vil få for vores medlemmer. Der er ingen tvivl om, at vi som brancheforening har en rolle i at vise både beslutningstagere og samfundet værdien af vores medlemmers ekspertise som et kæmpe aktiv i krisetider frem for at være målet for kortsigtede og ”nemme” budgetnedskæringer. Et stærkt brand er en langsigtet investering, som kan være dyrt at negligere.”

Hvad er det vigtigste mediepolitiske slag set med dine øjne, som valget har betydning for?

Vi har allerede set et godt eksempel på, hvad det betyder, når man klynger sig fast til bagudskuende skævvridninger af mediemarkedet. Liberal Alliance viste under valgkampen den første politiske tv-reklame nogensinde. Men politiske reklamer på flow-tv er jo reguleret i radio- og fjernsynsloven, som forbyder dem på både kommercielle og ikke-kommercielle kanaler.

”Så, hvordan kan det være, at dem, der former vores lands love, alligevel toner frem på flow-tv? Det gjorde de fordi, at de angiveligt fandt et smuthul i loven. EU-lovgivningen tilsiger nemlig et såkaldt afsenderlandsprincip, hvor de kanaler, der sender programmer til Danmark fra et andet EU-land, skal overholde lovgivningen i de lande, de er registreret i. TV3+ sender fra Sverige, hvor man godt må sende politiske reklamer på flow og kan derfor vise reklamerne. Og derfor kan man udover Haaland altså også møde Vanopslagh midt i Champions League-dækningen.”

”Med nationale særlove har vi skabt en så skæv regulering af platformene, at der ikke er nogen sammenhæng mellem, hvad man må og ikke må. Det er så efterladt til forbrugerne at navigere i og afkode – hvilket de næppe gør. De ser blot reklamer, uagtet om det er på TV2, TV3 eller Facebook.”

”På baggrund af det ovenstående eksempel synes jeg helt konkret, at det er mystisk, vi har et dansk særforbud, der giver ulige konkurrencevilkår på platformene, og som gør politiske ytringer til lyssky forretning. Og på et mere overordnet plan synes jeg det er et vigtigt mediepolitisk slag, at vi får god, gennemarbejdet EU-lovgivning frem for nationale forbud og særregler.”

”Det gavner hverken virksomhederne eller forbrugerne, at vi forsøger at omgå de europæiske regler eller lave nationale stramninger.”

Hvilke spørgsmål er de mest afgørende for branchen at få besvaret politisk?

”Hvis indflydelsesindustrien skal være boksepuder i de politiske forhandlinger, hvor reklameforbud er blevet det nemmeste værktøj at hive op af skuffen ren symbolpolitisk, så savner jeg fakta. Hvor er den dokumenterbare effekt af netop det redskab, frem for alle mulige andre greb, som rent faktisk ville rykke ved kernen af de problemer, vi står overfor?”

”Lige nu hører jeg ikke andet, end at den kommercielle ytringsfrihed begrænses. I den danske kommunikations-/indflydelsesindustri sidder nogle af verdens bedste, når det kommer til at flytte forbrug. Det er ingen hemmelighed. Der kan laves langt bedre, gennemarbejdet lovgivning, som rammer erhvervsliv og ytringsfrihed mindre hårdt, men samtidig har en potentiel langt større effekt. Kan vi leve med, at det ikke er objektive kriterier, der er afgørende for reklameforbud? At det i dag er spilreklamer, der står for skud, og at det i morgen er det noget helt andet, der behager folkestemningen?”

Du kan læse Dansk Erhverv og Danske Mediers mediepolitiske mærkesager her.