DR vil have mobil og nyhedspuls i fokus

Dr.dk skal tilbage til at være et mere rendyrket nyhedssite, og så skal nyheder målrettes mobilen.
Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Forandringens vinde blæser fortsat over DR, hvor redaktionschef i DR Nyheder, Anders Emil Møller, fortæller til Journalisten, at linjen for dr.dk nu lægges om, så fokus bliver på større nyhedspuls og flere brugere frem for 2020-strategien, der lød på færre, men mere gennemarbejdede artikler.

For at få tempoet op og flere danskere til dagligt at benytte dr.dk som nyhedssite, igangsætter DR en række tiltag - bl.a. dropper public service-stationen fokus på nicher såsom gaming for i stedet at opprioritere dækningen af ”alment gyldige” stofområder, der appellerer mere til en bredere skare.

”Problemet er, at der har været et uklart brugerløfte på dr.dk. Nu skal aftalen med brugerne være helt klar. Dr.dk skal først og fremmest være nyheder, og de skal være nyheder til mobilen,” siger Anders Emil Møller til Journalisten.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu