Lokalpolitiker kritiserer medie for at tilbyde politiske sponsorartikler

Frederik Werner Kronborg, kandidat til Københavns Borgerrepræsentation for Enhedslisten, kritiserer Migogkbh for tilbud om betalt omtale af lokalpolitikere. Nyhedsmediets direktør kan ikke se problemet.
Foto: Marius Renner
Foto: Marius Renner

Det er "et demokratisk" problem, når mediet Migogkbh tilbyder omtale til kommunalvalgskandidater i København mod betaling på mellem 5.000 og 12.000 kr.

Det siger Enhedslistens Frederik Werner Kronborg til Berlingske, der har set eksempler på tilbuddet om betalt indhold.

"Det er en fuldstændig forfejlet måde at dække et kommunalvalg. Hvor meget dækning man skal have i medierne, skal ikke være op til, hvor mange penge man har, men om man har nogle interessante budskaber," siger han til Berlingske.

Peter Sindahl, der er direktør og partner hos mediet, afviser kritikken og henviser bl.a. til, at Migogkbh i ethvert tilfælde overholder retningslinjerne om at gøre opmærksom på betalt indhold.

"Vi ser ikke nogen forskel mellem, at man kan se en kampagnevideo for en kandidat i biografen eller læse et sponsoreret artikelformat om kandidaten på vores platform. Alt vores betalte indhold markeres som sådan, og så længe det er klart, ser jeg ikke noget problem," siger direktøren.

Flere medier lægger an til klager over afslag på mediestøtte 

Lokalguide med Michael Qureshi i spidsen går i land i København 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu