Tiktok åbner nordisk kontor i Stockholm

En række medarbejdere er allerede ansat, og flere er på vej til Tiktoks kontor i Stockholm, som skal udbygge platformens nordiske tilstedeværelse.
Foto: Danish Siddiqui/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Danish Siddiqui/Reuters/Ritzau Scanpix

Videoplatformen Tiktok går ind på det nordiske marked og åbner et kontor i den svenske hovedstad, Stockholm. Det skriver selskabet i en meddelelse.

I spidsen for Tiktoks nordiske division står Liv Sandberg, som tidligere har været ansat hos Facebook. Tiktok har allerede ansat medarbejdere til det nordiske indtog og vil ansætte "dusinvis" af yderligere ansatte det kommende år, oplyser selskabet.

"Hovedopgaven for holdet er at understøtte brands, annoncører og små og mellemstore virksomheder i udvikling af deres tilstedeværelse på Tiktok og opbygge kendskab til platformen i Norden," skriver Tiktok i meddelelsen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu