Kinesisk søgegigant trumfer forventningerne

Den kinesiske søgemaskine Baidu kom bedre igennem fjerde kvartal end forventet.
Foto: Aly Song/REUTERS/Ritzau Scanpix
Foto: Aly Song/REUTERS/Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

Kinesiske Baidu, landets mest dominerende søgemaskine, kom gennem sit fjerde kvartal med finansielle resultater, som overgik forventningerne, og selskabets sekundære notering steg derfor onsdag i det amerikanske eftermarked med 2,9 pct.

Oven i regner Baidu med, at koncernens omsætning i de igangværende tre måneder vil lande i intervallet 26,0 til 28,5 mia. yuan, og det er også over forventningen blandt analytikerne, ifølge Bloomberg News, på 25,94 mia. yuan.

Baidus justerede overskud per aktie landede i fjerde kvartal i 20,08 yaun, mens analytikerne ifølge Bloomberg News havde regnet med 17,00 yuan. Omsætningen blev på 30,26 mia. yuan mod spåede 30,06 mia. yuan.

Det justerede driftsresultatet, målt på justeret EBITDA, landede samtidig på 8,56 mia. yuan. Her var ventet 8,38 mia. yuan.

Google øger milliardoverskud trods laveste vækst i 11 år 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu