Mediebureau vil koncentrere bureaubrands om hovednavn
![Vi oplever en øget konkurrence fra konsulenthusene, når det handler om digital transformation, siger adm. dir. Ulrik Petersen til Markedsføring. | Foto: PR/Dentsu Denmark](https://dev.photos.watchmedier.dk/watchmedier/resize:fill:3840:0:0/plain/https://photos.watchmedier.dk/Images/article12515146.ece/ALTERNATES/schema-16_9/doc7cxubm5npbm14ekaeh0m.jpg)
Mediebureauet Dentsu vil tage et opgør med en fragmenteret struktur med mange underbrands for at samle kræfterne og styrke hovedbrandet i konkurrencen med bl.a. konsulenthuse. Det skriver Markedsføring.
"Når vi kigger indad, så må vi erkende, at vores struktur var blevet for kompleks," siger adm. direktør Ulrik Petersen.
Bureauet skrottede i oktober det længere koncernnavn Dentsu Aegis Network Denmark til fordel for Dentsu Denmark, og den forenkling skal forplantes i resten af organisationen, så underbrands som bl.a. Carat, Vizeum, Iprospect og Isobar også får Dentsu-label og skaber "et stærkere link til gruppen," siger Ulrik Petersen.
Dentsu Denmark beskæftiger omkring 550 ansatte og havde i 2019 en omsætning på 1,6 mia. kr.
Rapport: Reklamemarkedet har kurs mod største fald siden finanskrisen