Wikileaks-stifter får 50 ugers fængsel for brud på kautionsregler

Julian Assange, der i april blev anholdt på Ecuadors ambassade i London, er idømt 50 ugers fængsel.
Foto: Neil Hall/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Neil Hall/Reuters/Ritzau Scanpix
AF RITZAU/REUTERS

WikiLeaks-stifter Julian Assange er onsdag blevet idømt 50 ugers fængsel for at bryde reglerne for løsladelse mod kaution i Storbritannien 2012.

Det står klart efter strafudmålingen ved en domstol i London. 

Assange blev i april kendt skyldig i at bryde betingelserne for sin kaution, da han søgte tilflugt i Ecuadors ambassade i London i juni 2012.

Sagens dommer forklarer, at Assanges lovbrud er tæt på det mest seriøse af slagsen, man kan forestille sig. Derfor er han tildelt næsten den maksimale straf inden for straframmen, der lyder på et år.

Assange søgte tilflugt på Ecuadors ambassade for at undgå udlevering til Sverige. Her var han efterlyst efter voldtægtsanklager.

Assange mener, at sagen i Sverige var en del af et mål om at få ham udleveret til USA. Ved onsdagens strafudmåling siger Assanges advokat Mark Summers, at Assange "levede med en enorm frygt for at blive udleveret til USA".

I USA er han anklaget for sammensværgelse efter at have lækket tusindvis af dokumenter med fortrolige oplysninger.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu