Twitter-direktør forsvarer sig over for Trump

USA's præsident har afkrævet sig forklaring fra Twitters topchef, efter hans følgerskare svandt ind på det sociale medie.
Foto: Richard Drew/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Richard Drew/AP/Ritzau Scanpix

USA's præsident, Donald Trump, har indkaldt Twitters adm. direktør, Jack Dorsey, til et møde, hvor han skulle forklare over for præsidenten, hvorfor antallet af følgere på hans Twitter-profil pludseligt var dykket. Det skriver Politiken med henvisning til Washington Post.

Ifølge det amerikanske medie skulle reduktionen hænge sammen med, at Twitter for nylig har ryddet op i antallet af falske konti, og Jack Dorsey skulle således have brugt mødet på at forklare præsidenten, at der blot var fjernet de profiler fra hans følgerskare, som man formodede var falske.

Sagen skal ses i sammenhæng med, at både præsidenten og andre fra det republikanske parti i USA har beskyldt Twitter for at indskrænke konservative politikeres reach på det sociale medie - hvilket Twitter-topchefen kategorisk har afvist.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu