To profiler forlader Facebook
![Foto: Loic Venance/AFP/Ritzau Scanpix](https://dev.photos.watchmedier.dk/watchmedier/resize:fill:3840:0:0/plain/https://photos.watchmedier.dk/Images/article11176322.ece/ALTERNATES/schema-16_9/Facebook.jpg)
Wall Street Journal skriver, at to chefer forlader Facebook. Det drejer sig om produktchef Chris Cox, der af mange er blevet anset som mulig arvtager efter topchef Mark Zuckerberg, og Chris Daniels, der var chef for en af Facebooks mange undervirksomheder, kommunikationsappen Whatsapp.
Det amerikanske medie skriver, at fratrædelserne kommer, efter stifter og adm. direktør Mark Zuckerberg meldte ud, at platformen skulle øge fokus på privatliv og samtaler i private rum frem for offentlig deling af indhold, som har været Facebooks varemærke hidtil.
Chris Cox fik for 10 måneder siden ansvaret for styring og udvikling af Facebooks primære platforme, Facebook, Instagram og Whatsapp, og blev af mange anset som den mest oplagte til at overtage direktørstolen ved et eventuelt ledelsesskifte.
Fratrædelserne er frivillige, og Chris Cox udtaler i artiklen, at han besluttede at forlade Facebook for at åbne op for nye kræfter til Facebooks kursskifte.
Relaterede artikler
Demokratisk præsidentkandidat vil bryde techgiganter op
For abonnenter