Fremtiden for den økonomisk plagede postvirksomhed Postnord kan ende med at fortsætte på to selvstændige ben - et dansk og et svensk.

Den svenske erhvervsminister, socialdemokraten Mikael Damberg, siger i hvert fald i et interview med avisen Expressen, at det dansk-svenske postsamarbejde kan slutte, hvis danskerne er med på idéen.

"Jeg udelukker ikke noget alternativ. Min prioritet er, at den svenske postforretning skal fungere og holde en høj kvalitet."

"I den aktionæroverenskomst, der er indgået mellem Sverige og Danmark, står det til gengæld tydeligt, at begge parter skal være enige, hvis man skal lave store forandringer i virksomheden."

"Så alt bygger i givet fald på, at danskerne har samme indstilling," siger han til avisen.

Svensk hovedejerskab

Postnord opstod, da det danske og svenske postvæsen fusionerede tilbage i 2009.

Sverige ejer 60 pct. af selskabet, og Danmark ejer de resterende 40 pct.

Mikael Damberg ærgrer sig i dag over den daværende svenske erhvervsminister Maud Olofssons accept af konstruktionen.

"Sverige bærer 60 pct. af risikoen, men har kun 50 pct. indflydelse."

"Det er en meget mærkelig konstruktion, som ikke tog højde for de problemer, som danskerne har nu," siger han med henvisning til, at det hovedsageligt er den danske forretning, der er skyld i Postnords underskud.

Samtidig er en betydelig af PostNords danske medarbejdere ansat på en tjenestemandskontrakt, som sikrer dem tre års løn ved en fyring. 

Fald i brevmængden

Postnords regnskab for første halvår af 2017 viste et underskud på 750 mio. svenske kr. i Postnord Danmark.

Underskuddet skyldes i høj grad, at mængden af breve er faldet med 80 pct. siden årtusindskiftet og med 23 pct. på et år.

PostNord har fremlagt en redningspakke, der skal reducere driftsomkostningerne og vil koste 2,3 mia. kr.

Pengene skal blandt andet gå til fratrædelsesordninger til op mod 4000 medarbejdere.

Planen er dog ikke vedtaget endnu, fordi de danske og svenske ejere skændes om, hvem der skal betale hvor meget af regningen.

/ritzau/