Digitalt magasin bliver til en trykt blad

Efter 16 år som online-magasin udkommer mandeuniverset Connery.dk nu på tryk.
Foto: PR, Connery.dk.
Foto: PR, Connery.dk.

Mens nye online-medier popper op i mediebranchen, har herremagasinet Connery.dk valgt at tage turen den modsatte vej.

Magasinet har siden 2000 været et rent digitalt foretagende, men udkommer i slutningen af september som et trykt blad i mindst 10.000 eksemplarer. Det oplyser virksomheden i en pressemeddelelse.

"Vi har i 16 år leget med tanken om at udgive Connery.dk som et rigtigt blad - om det så kun skulle blive til én enkelt udgivelse. Det sker så nu, og vi mener faktisk, at tidspunktet og markedet er helt perfekt," siger chefredaktør Mikkel Vermeulen i meddelelsen.

Sitet har ifølge egne oplysninger flere end 250.000 læsere om måneden og består af en redaktion på fire. Det trykte magasin bliver gratis og skal finansieres af annoncer. Det vil i første omgang blive distribueret til de danske handelsskoler, tekniske skoler og gymnasier.

Om der er planlagt flere udgivelser foruden det ene, melder mediet intet om.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu