"Efter min overbevisning er det oplysninger, som han har fremskaffet på helt legal og legitim vis"

Tidligere chefredaktør på Se & Hør Kim Henningsen nægter sig skyldig i den tiltale, som er blevet rejst mod ham i sagen om brug af den såkaldte tys-tys-kilde på Se og Hør. Oplysningerne er skaffet på lovlig vis, lyder det fra den tidligere chefredaktør.
Foto: Ole Steen/Polfoto/Arkiv
Foto: Ole Steen/Polfoto/Arkiv

Den tidligere chefredaktør på Se & Hør Kim Henningsen nægter sig skyldig i den tiltale, som politiet har rejst mod ham i Se & Hør-sagen, der omhandler brugen af den såkaldte tys-tys-kilde.

 Her er hovedpersonerne i Se og Hør-sagen 

Til  DR Nyheder fortæller Kim Henningsen, at han mener, at de oplysninger, som tys-tys-kilden har leveret, er blevet fremskaffet på helt lovlig vis.

"Vores kilde var ansat det sted, og en af hans arbejdsopgaver var at overvåge det system (med kreditkortinformationer, red.). Det kan godt være, at han ikke bliver månedens medarbejder, men derfra og så til, at der er sket noget ulovligt - der er rigtig, rigtig langt," siger han til DR Nyheder og tilføjer:

"Efter min overbevisning er det oplysninger, som han har fremskaffet på helt legal og legitim vis."

Kim Henningsen mener desuden, at man på Se & Hør blot har brugt en helt normal journalistisk arbejdsmetode, der handler om at få kilder til at fortælle ting, som de ikke ønsker at få frem.

 Tidligere nyhedschef erkender sig skyldig i Se og Hør-sag 

 Tidligere Se og Hør-journalist fortryder ikke afsløring 

 It-kilde i Se og Hør-sag nægter sig skyldig 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu