De seneste ugers udliciteringer af først Forbrugerrådets 'Tænk' og dernæst DSB-magasinet 'Ud & Se' kunne opfattes som en begyndende ny linje i dansk magasinpresse.  Den omkostningstunge magasinjournalistik blev flyttet fra organisationerne ud i professionelle, kommercielle bladhuse, der kan gøre det til faste - lavere - priser.

De fleste fag- og organisationsmagasiner kæmper med annoncetab og højere distributionsudgifter. Mange har allerede sænket udgivelsesfrekvensen og flyttet mere stof og medlemskontakt over på web. Nu valgte to kendte magasiner at flytte redaktionen ud af huset. Især udflytningen af Tænk vakte opsigt, fordi der var tale om en type journalistik, som det hidtil har været nærmest utænkeligt at købe udenhus.

Ingen steppebrand på vej

Men det vil ikke nødvendigvis føre til en stormflod af journalistisk udlicitering, mener Christian Kierkegaard, direktør i Danske Specialmedier, fag- og specialmediernes brancheorganisation.

”Det er ikke noget, der vil sprede sig som en steppebrand. Hvis det forløber godt med Tænk, så kan man da forestille sig, at andre vil lade sig inspirere af det. Men indtil videre er der lidt skepsis rundt omkring i forhold til, om man kan fastholde kvaliteten af journalistikken. Jeg skal ikke vurdere, om den skepsis er begrundet eller ej, men jeg tror, at mange holder vejret lidt og venter på Tænks erfaringer,” siger han.

Ganske få har gjort det

Udlicitering har indtil videre været et særsyn. Interesseorganisationen Lederne udliciterede medlemsmagasinet ’Lederne’ sidste år. Og nu altså Tænk og Ud & Se.

Christian Kierkegaard peger på, at der for Tænks og Ledernes vedkommende har været tale om store magasiner med forholdsvist store redaktioner. Det betyder, at der er mange fuldstidsstillinger at spare. For andre magasiner vil besparelsen være mindre – især fordi redaktionen ofte er smeltet sammen med kommunikationsafdelingen. Og den relation kan være svær at bevare ved en udlicitering.

Desuden har mange – især mindre organisationer – brug for at have medlemskontakten – og dermed magasinet – tæt på.

Derfor vil mange magasiner i stedet forsøge at finde de nødvendige besparelser andre steder - særligt arbejder mange med at reducere distributionsomkostningerne, der er en væsentligt udgift, fortæller han.

Sygeplejersken: Det ville ikke være forsvarligt

Sygeplejerskernes fagblad, ’Sygeplejersken’, er et af de fagmedier, der har kæmpet med annoncetab og underskud. Men i Dansk Sygeplejeråd har man truffet en principiel beslutning om at videreføre medlemsbladet – selv om man ikke kan tjene penge på det. For magasinet er en af de vigtigste varer på fagforeningens hylder.

Udlicitering af journalistikken vil ikke kunne give den samme kvalitet, siger kommunikationsdirektør i Dansk Sygeplejeråd og bladets chefredaktør Sigurd Nissen-Petersen.

”Vores blad er et vigtigt omdrejningspunkt i forholdet til vores medlemmer, og det vil ikke være forsvarligt at udlicitere det. Vi skriver til en meget specifik målgruppe, og det kræver, at redaktionen har et stort kendskab og speciel faglig viden om stoffet. Vi vil ikke kunne levere den samme kvalitet, hvis vi udliciterede. Desuden arbejder redaktionen tæt sammen med resten af organisationen i Dansk Sygeplejeråd, og den tætte dialog ville vi miste ved en udlicitering,” siger han.

Rent økonomisk ville det heller ikke være den store fordel, mener han, og fortæller, at organisationen bruger mere energi på at se på andre ting som eksempelvis distributionsomkostningerne.

DJØF: Ikke den store besparelse

Samme melding lyder fra DJØF-bladet, der dog i modsætning til Sygeplejersken ikke må tage et tab på bladet.

Der vil ikke være den store besparelse i en udlicitering, og desuden vil de have svært at ved at købe det samme fagspecifikke produkt ude i byen, siger Henriette Rald, direktør for kommunikation og politik. DJØF-redaktionen tæller omkring syv fastansatte, der leverer stof til web og to magasiner, og det vil være vanskeligt at skille magasinproduktionen ud. 

”Vi har kigget på det ind i mellem, men ikke konstateret den store besparelse. Vi har et effektivt drevet blad, der løber rundt og indimellem også giver et overskud på grund af stillingsannoncer. Den type indhold vi laver - med fagspecifikke artikler og store fotos - er dyrt, og vi har ikke kunnet finde store besparelser ved at flytte produktionen ud i byen,” siger hun.

I øjeblikket fokuserer DJØF mere på at udbygge de digitale produkter.

”Vi holder hele tiden øje med økonomien i vores medier, og vi kan se at annonceomsætningen stiger digitalt, mens den falder på print. Men lige nu fokuserer vi mere på at styrke vores digitale strategi end at skære på DJØF-bladet.”