Wonderland springer ud som købemagasin

Kunstmagasinet Wonderland går fra gratis- til betalingsmagasin.
MediaWatch

Magasinet om samtidskunst, Wonderland, bliver snart relanceret og dropper gratiskoncepet for at blive et betalingsmagasin, skriver politiken.dk. Det har et oplag på 6.000 og udkommer to gange årligt.

En af magasinets grundlæggere og redaktør Sophie Hardinger tror dog ikke, at overgangen til betalingsmagasin vil gøre magasinet til en god forretning.

"Jeg tror, at det gælder alle slags iværksættere, at man er klar til at lægge nogle år i det i forhold til, at det ikke er pengene, der betyder noget. Hvis man tror, at man kan lave big money på det her, er man uvidende. Selv med den relancering, vi laver nu, hvor vi styrker den redaktionelle linje og udvider vores internationale distribution, tænker vi stadig ikke, at det bliver en millionforretning. Vi gør det, fordi vi synes, at der mangler et magasin som vores, og hvis der ikke er andre, der giver en det, må man gøre det selv," siger Sophie Hardinger til politiken.dk.

Wonderland blev grundlagt i 2005 af Sophie Hardinger og Simon Nygaard. Det findes i udvalgte gallerier, cafeer og tøjbutikker i København, Århus, Malmø, London, Berlin og Barcelona.

- TBH

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu