'Svinesen' skal fastholde Anders And-læsere

Figuren 'Svinesen' i Anders And & Co. er bladets seneste fremstød for at aktivere læserne via community og mobilen.
MediaWatch

Anders And-bladets brevkasseredaktør 'Svinesen' skal være afsender for aktiviteter på nettet og mobilen, der kan involvere og fastholde læserne, skriver Egmont Serieforlaget i en pressemeddelelse. Oplaget har været sivende gennem de seneste år.

Fra 8. oktober kan børnene sende rim til 'Svinesen' der efterfølgende kan downloades som ringetoner og indgår i bladets community på andeby.dk.

Derudover kan børnene downloade billeder af Svinesen til mobiltelefonen, beholde deres eget rim som ringetone, sende det til en ven og sende det ud på andeby.dk's community, hvor der vil være afstemning om de bedste rim.

Andeby.dk har i 2009 haft i gennemsnit 30.000 unikke besøgende om måneden.

- TBH
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu