Gossipstof er blevet populært indhold på mange hjemmesider. Det er der en god forklaring på, siger Anne Jerslev. Hun er lektor på Institut for Institut for Film- og Medievidenskab på Københavns universitet og forsker bl.a. i celebrity-kultur samt sladderen og dens virkemidler.

Hvilken type gossip tiltrækker flest læsere?

"Det er tydeligt at se i de glittede blade og på internettet, at det der sælger bedst er pinlige historier om celebritites. Det er stjernernes forfaldshistorier, som fx Britney Spears nedtur".

Anne Jerslev nævner at to kategorier celebrities-fotos, der hyppigst vises i dag, er 'red carpet', hvor de kendte optræder til fx prisuddelinger, eller 'pinligheds-fotos', hvor en stjerne kommer galt afsted. I Ekstra Bladets billedarkiv på hjemmesiden, er det særligt de pinlige fotos, man finder, hvilket fortæller noget om deres popularitet.

Anne Jerslev understreger, at hun ikke på nuværende tidspunkt har gennemført interviewundersøgelser om emnet.

Hvorfor sælger de pinlige historier så godt?

"De er en del af en pinlighedskultur, der også omhandler realityprogrammer, paparazzifotos og andre historier der cirkulerer om mennesker, som gør pinlige ting. Dyrkelsen af pinligheden appellerer til vores lavere instinkter, og viser at offentlighedens holdning til celebrity-kultur er gået fra tilbedelse af de ophøjede stjerner til at mæske os i deres fald og nedture."

Der er for så vidt intet nyt i den slags historier, tilføjer Anne Jerslev. Det er den klassiske tragedie der udspiller sig i massekulturelle gevandter. Den type historier appellerer måske, fordi den spejler den moderne usikkerhed, som vi lever med i dag: Intet kan tages for givet, intet er sikkert. Den usikkerhed er nemmere at forholde sig til, når også stjernerne har problemer med skilsmisser, vægten osv.

Gossip som middel til andre mål

Hvad gør gossip-stoffet attraktivt for online-annoncører og udbydere af hjemmesider?

"Sladder er et godt kommunikations-middel til andre mål. Sladderen inddrager læseren og brugeren aktivt. Man kan tale om en 'sladder-trekant', hvis sider er den der sladrer, den der sladres til og den der er fraværende, typisk den sladder-historien handler om. Når man fx går ind på TV 2's hjemmeside bliver man inddraget i sladdertrekanten, som den der sladres til. Det kan være forklaringen på, at også seriøse hjemmesider med vigtigt journalistisk indhold som TV 2's site, benytter sig af sladderen".

Sladderen bliver dermed led i en markedsføringsstrategi, der handler om at engagere brugeren, hvis opmærksomhed dernæst kan fanges af andre emner på hjemmesiden, siger Anne Jerslev.

En undersøgelse viser, at vi tror mere på sladder end på facts, ifølge business.dk. Hvorfor gider vi at læse sladder, når vi ikke er sikre på, at det passer?

"Sladder befinder sig mellem løgn og sandhed. Det spændende er netop, at man ikke er sikker på, om sladderen taler sandt. I det øjeblik en sladderhistorie verificeres, bliver det til en nyhed, og nyheder er kun interessante den dag de skrives. Sladderen har så stor tiltrækningskraft både online og på tryk, fordi den inddrager folk i sladdertrekanten."