Magasinhuse kalder papirmangel bekymrende

Både Bonnier Publications og Story House Egmont ser med bekymring på faldende udbud og reducerede fleksibiltet knyttet til papirmanglen i Europa.
Adm. direktør i Bonnier Publications, Jesper Buchvald, kalder udviklingen på papirmarkedet "bekymrende". | Foto: PR/Bonnier Publications
Adm. direktør i Bonnier Publications, Jesper Buchvald, kalder udviklingen på papirmarkedet "bekymrende". | Foto: PR/Bonnier Publications

Efterspørgslen på papir i Europa overgår udbuddet, og det har sendt magasin- og forlagshuse ind i udfordringer med stigende leveringstider. Bonnier Publications forventer, det vil få konsekvenser for deres magasinudgivelser i år og næste, fortæller adm. direktør Jesper Buchvald til Journalisten.

"Vi ser med bekymring på de stigende papirpriser, det faldende udbud og den reducerede fleksibilitet, der er forbundet med de lange leverancetider”, siger han til fagbladet.

Også i Story House Egmont er man påvirket af situationen og magasindirektør Tina Nikolajsen fortæller, at magasinhuset har "rigtig meget fokus" på problemet, og at hun lige nu oplever leveringstider på mellem 12 og 16 uger mod de sædvanlige ca. fire uger.

Både blade og forlag mærker pres på papirmarked 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu