Aller Media henter ny chefredaktør for modemagasin hos Børsen

Redaktør for Børsen Weekend skifter til Aller Media, hvor hun skal være chefredaktør og journalistisk redaktør.
Foto: PR/Aller Media A/S
Foto: PR/Aller Media A/S

Aller Media finder ny chefredaktør for Modemagasinet In på erhvervsavisen Børsen. Det skriver mediehuset i en pressemeddelelse.

Den nye chefredaktør hedder Christina Zemanova og kommer fra et job som redaktør for Børsen Weekend. Hun skal samtidig være journalistisk redaktør på Aller Medias andet modemagasin Elle.

"In er modemagasinet med en begavet og skarp journalistisk profil. Og med Christina Zemanova har vi fået en journalistisk stærk spydspids, der netop kan sikre, at denne profil styrkes og udvikles yderligere," siger Cecilie Ingdal, der er mediechef for fagområdet Trend hos Aller Media, som In og Elle hører under, i meddelelsen.

Christina Zemanova har været redaktør på Børsen Weekend siden 2017 og har tidligere arbejdet på bl.a. Politiken og Zetland, som freelancer og som chefredaktør på Cover. Hun afløser Christina Bølling, der har været konstitueret chefredaktør for In.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu