Rettet kl. 15.40: Det fremgik først, at Ekstra Bladet sælger separat digital adgang til avisens Side 9-pige galleri. Det er dog ikke korrekt, det sælges som en del af et digitalt avisabonnement.

DEBAT | I Danmark har vi mere end 100 års tradition for at udvikle og udgive magasiner og ugeblade, der bidrager til mediepluralisme og forståelse af det at være en ansvarlig borger i et demokrati. 

Hver eneste måned læser knap fire millioner danskere med i de mere end 80 forskellige magasiner og ugeblade, som på den måde samler danskere på tværs af kulturer, køn og generationer. 

I de sidste årtier har danske medier på tværs af platforme gennemgået en kæmpe omvæltning, hvor internettet, techgiganter og de sociale medier har medført intensive udfordringer og stillet nye krav til såvel udgiver som indhold. 

Store dele af annonceindtægterne, som tidligere blev investeret i at udvikle det redaktionelle indhold, forsvinder nu ud af landet til især Google og Facebook. 

I takt med medierne er blevet udfordret, arbejder de intenst på at opbygge en øget digital forretning gennem nye fortælleformer og øget brugerbetaling.

Aviserne har i de senere år øget deres fokus på stofområder, der tidligere var traditionelt magasinindhold inden for forbrug og livsstil. Derfor foregår produktudviklingen mellem medierne nu mere end nogensinde på samme bane. 

Konkurrenceforholdene mellem de forskellige medietyper har derimod aldrig været mere ulige og unfair. 

To lejre

De ulige vilkår begyndte i 1967, hvor staten indførte en nulmomsordning for trykte aviser. I foråret 2019 blev reglerne videreført til også at gælde elektronisk leverede aviser og nyhedsmedier. De medier, der i forvejen har indført nulmoms på det printede medie, kan nu også indføre det på de digitale tjenester. Og samtidig er en række digitale medier nu omfattet af den digitale nulmoms. Det gælder fx medier til snævre målgrupper som fx Altinget og Watch-medierne, selvom kriteriet for tildeling er, at ”mediet skal være avislignende til brede målgrupper”. Modsat afregner magasiner og ugeblade fuld moms både på det printede og digitale medie.

Ud over nulmomsordningen modtager avishusene og en række nyhedsmedier også produktionstilskud efter en særlig mediestøtte, der oprindelig var tænkt som en støtte til distribution af den fysiske avis. 

Med de to ordninger er det danske mediemarked blevet delt i to lejre mellem 1) udgivere, der først får støtte til at producere indholdet og efterfølgende sælge medieproduktet gennem henholdsvis produktionsstøtte og momsfritagelse og 2) udgivere, der hverken modtager mediestøtte eller momsfritagelse.

Nye formater

Ordningerne fastholder ikke kun den konkurrenceforvridning, som var eksisterede i en verden med printmedier. Den er nu også blevet udvidet til den digitale verden, hvor der ikke findes samme fysiske og redaktionelle forskelle mellem medier. 

I den digitale verden udgiver aviser klassisk magasinindhold med fokus på livsstil og sundhed, samt indhold der i langt højere grad er betegnet som underholdning, fotogallerier og klassisk kendisstof eller som fx Ekstra Bladet, der sælger adgang til side 9-pige-galleri via digitalt avisabonnement momsfrit. 

Også nye indholdsformater vil på sigt blive begrænset til ganske få aktører. Lige nu tilbyder mange avishuse f.eks. podcast. Det er både en rigtig og klog strategi, da mediebrugerne ikke kun er knyttet til en indholdstype eller et format. 

Men når indholdet bliver inkluderet momsfrit, øger det den urimelige konkurrenceforvridning mellem medier, hvor magasinhuse som eks. Aller og Egmonts podcast-tilbud Heartbeats og Talk Town er med fuld moms.  

Danmark er det eneste EU-land, der har valgt at implementere en så stor skillelinje mellem digitalt indhold. 26 ud af 28 EU-lande har fælles reduceret moms, der også omfatter magasiner og tidsskifter. Danmark er det eneste land, der opretholder en skelnen. 

Trækker EU-klage

Vi valgte i sommeren 2019 at sende en fælles klage til EU omkring den vedtagne lov omkring digital nulmoms. Vi gjorde det ikke af lyst, men af nød. Det var i erkendelse af, at der ikke var politisk vilje til at skabe fair konkurrence på det danske mediemarked.

I det sidste halve år har vi været i tæt dialog med Kommissionen. Kommissionen har endnu ikke taget stilling til alle vore klagepunkter, og vi anser ikke sagen for afsluttet hos Kommissionen. Men vi har i Danmark oplevet en stigende politisk forståelse for vores problemer med de danske regler. Det har givet os en forsigtig optimisme og en tro på, at vi kan finde en løsning i Danmark. En løsning uden klager og uden retssager. En løsning, der er afbalanceret og fair.   

Med udsigten til forhandlinger om en ny medieaftale i Folketinget senere på året ønsker vi derfor at søge en dansk politisk forhandlet løsning. Derfor trækker vi nu klagen hos EU Kommissionen. Hvis de politiske forhandlinger, i modsætning til vores forventninger, ikke fører til fair konkurrence på mediemarkedet i Danmark, forbeholder vi os retten til at indsende en ny klage til Kommissionen.

Vigtigt signal

Under coronakrisen har en samlet dansk mediebranche stået sammen i anerkendelse af, at Danmark har brug for en fri, kritisk og mangfoldig bred vifte af medier, der når bredt ud til alle danskere. Senest har de danske politikere på tværs af et samlet folketing valgt at indføre en hjælpepakke til en række kommercielle medier fra landsdækkende og lokale aviser til magasiner og ugeblade. 

Der er sket ud fra en erkendelse af, at magasiner og ugeblade bidrager til det sammenhold og samfundssind, som der er brug for i vores samfund. Dette vil vi gerne kvittere og takke for. Det er et vigtigt signal og afgørende for at klare os igennem i denne tid.

Vi oplever også en vilje til at lave fælles vilkår for mediebranchen i forhold til digital nulmoms. Her har en ændring af EU’s momsdirektiv i november 2018 givet medlemslandene lov til at indføre fælles mediemoms. 

Ud over en politisk vilje til at skabe fair konkurrence blandt medierne håber vi også, at aktører og organisationer med interesse i den danske mediebranche, vil støtte arbejdet med at finde en fælles fair løsning for alle digitale medier. Det fortjener mediepluralismen i vores demokrati.