Aller lukker kvindemagasin på print

Aller Medias magasin Q målrettet kurvede kvinder er udkommet for sidste gang på print. Indhold bliver lagt ind under Femina.
Foto: Stine Bidstrup/Ritzau Scanpix
Foto: Stine Bidstrup/Ritzau Scanpix

Det er slut med det danske magasin til kurvede kvinder, magasinet Q, som bladhuset Aller Media står bag. Det skriver Ekstra Bladet.

Magasinet er for nyligt udkommet for sidste gang på print. Det er fire år siden, at Q stoppede med at udkomme som selvstændigt magasin, men har siden været udgivet i sampak med Søndag og Femina. Nu er også dét slut, og indholdet vil fremover blive en del af Feminas printmagasin, mens det digitale Q-indhold fortsat vil være tilgængeligt på sitet q.dk.

"Vi synes, vi har skabt et lækkert blad, som har fulgt den trend. Men det er jo ingen hemmelighed, at bladmarkedet er presset, og at tendenserne samtidig flytter. Q har løftet oplagene for vores andre brands, men nu er der en trend om, at diversitet ikke skal isoleres til særlige udgivelser. Det skal være en del af det, der hele tiden udkommer, siger chefredaktør på Q, Dorthe Kandi, til Ekstra Bladet.

Magasinet Q har eksisteret siden 2004, men blev relanceret for fire år siden i sit nuværende format målrettet kvinder med kurver. Formålet var at skabe en større grad af diversitet i mediernes modebillede.

Hvad der sker med den redaktionen bag magasinet Q bliver ikke oplyst.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu