Yousee hæver priserne på tv-pakker

Både grund-, mellem- og fuldpakken bliver fra årsskiftet dyrere hos Yousee, der begrunder prisstigningerne med, at bl.a. sportsrettigheder er steget i pris.
Foto: /ritzau/Carsten Snejbjerg/
Foto: /ritzau/Carsten Snejbjerg/

Fra nytår bliver det dyrere at være tv-kunde hos landets største tv-distributør, Yousee. Tv-distributøren hæver således prisen på grund-, mellem- og fuldpakken, skriver Ekstra Bladet.

En fuldpakke stiger med 20 kr. per måned, mens grund- og mellempakken stiger med 10 kr. per måned og kommer oven på flere prisstigninger de senere år. Ifølge Yousee er de nye prisstigninger en konsekvens af, at tv-indhold, bl.a. sportsrettigheder, er blevet dyrere.

"Vi ved jo godt, at vores kunder aldrig er begejstrede for en prisstigning, og vi arbejder hårdt på at holde priserne så lave som muligt, når vi sætter os til forhandlingsbordet. Prisstigningen betyder, at vi også i fremtiden sikrer vores kunder masser af godt indhold og den bedste tv-oplevelse," siger Jacob Mortensen, tv- og bredbåndsdirektør i Yousee, til Ekstra Bladet.

Ifølge Yousee vil prisen for 62 pct. af kunderne stige med 10 kr. om måneden, mens den for 32. pct. af kunderne stiger med 20 kr. om måneden.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu