Viafree skal også appellere til mænd

MTG's gratis streamingtjeneste Viafree er på mindre end et år blevet downloadet over 430.000 gange, og nu ønsker man at udvide målgruppen. Tjenesten har primært appelleret til yngre kvinder, men nu skal der satses på andre brugersegmenter.
Anders Oliver Andersen, vice president ved MTG med ansvar for de digitale tjenester | Foto: PR/MTG
Anders Oliver Andersen, vice president ved MTG med ansvar for de digitale tjenester | Foto: PR/MTG

Med over 430.000 downloads tøver MTG ikke selv med at kalde tv-app'en Viafree for en succes. Programmerne, der primært har bestået af reality-tv fra MTG's andre kanaler såsom TV3, har dog skabt en brugergruppe, som hovedsageligt består af yngre kvinder. Flere egenproducerede programmer og et øget fokus på anderledes indhold, skal nu hjælpe tjenesten med at tiltrække andre brugergrupper.

Det skriver Børsen.

Viafree fungerer i praksis ved at man tilbyder indholdet gratis mod at brugeren ikke kan spole forbi de faste reklameindsalg, hvilket minder om traditionelt flow-tv. Brugergruppen af yngre kvinder reducerer dog kraftigt det interesserede felt af annoncører, og derfor skal man nu tiltrække andre grupper - især mænd og de lidt ældre kvinder.

Den nye indholdsstrategi, som skal brede målgruppen ud vil muligvis omfatte sæbeoperaer, serieklassikere, madprogrammer, sport – samt det stærkt voksende område, e-sport. Ved at brede målgruppen ud vil annoncørerne også få et bredere felt at sælge deresprodukter til, hvilket vil bringe Viafree i konkurrence med de mere traditionelle tv-medier.

"Det er typisk de samme annoncører, som vi ser på lineært tv – altså biler, dagligvarer, kosmetik og lignende," siger Anders Oliver Andersen, vice president ved MTG med ansvar for de digitale tjenester, til Børsen.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu