Filminstituttets direktør forlader posten

Efter 10 år stopper Henrik Bo Nielsen som adm. direktør for Det Danske Filminstitut. Vicedirektør konstitueres på posten.
Henrik Bo Nielsen, afgående direktør for Det Danske Filminstitut. | Foto: Robin Skjoldborg/PR/Det Danske Filminstitut
Henrik Bo Nielsen, afgående direktør for Det Danske Filminstitut. | Foto: Robin Skjoldborg/PR/Det Danske Filminstitut

Henrik Bo Nielsen, adm. direktør for Det Danske Filminstitut, stopper efter 10 år i direktørstolen. Det oplyser instituttet i en pressemeddelelse.

Afskeden sker efter eget ønske, og Henrik Bo Nielsen skal være adm. direktør for museumskoncernen ROMU.

"Jeg er stolt over at have fået lov til at stå i spidsen for Filminstituttet i en periode med store forandringer fra analog til digital virkelighed. Vi er gået fra relativt få støtteordninger til at dække næsten hele viften af billedbårne fortællinger, og også husets aktiviteter inden for formidling, forskning, museum og digital arkivering har undergået store forandringer," udtaler Henrik Bo Nielsen i meddelelsen.

Den afgående direktør forlader direktørposten i begyndelsen af efteråret. Indtil der er fundet en permanent afløser, konstitueres Claus Ladegaard, vicedirektør for Filminstituttet, på posten som adm. direktør.

Formand for Det Danske Filminstitut, Anders Kronborg, benytter lejligheden til at takke Henrik Bo Nielsen for arbejdet i spidsen for instituttet.

"Det er med beklagelse, jeg har modtaget meddelelsen om, at Henrik Bo Nielsen stopper som direktør. Filminstituttet skal – både som kulturinstitution og forvaltningsmyndighed – sige farvel til en meget kompetent leder," udtaler Anders Kronborg.

Det Danske Filminstitut står blandt for uddeling af midler fra den licensfinansierede Public Service Pulje.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu