Statsrevisorer: Rigsrevisionen vil se på DR's hesteflytninger

DR's betaling af USA-korrespondents kones hest til Washington vil have i fokus i Rigsrevisionens årlige revision af DR, forventer statsrevisorer.
Foto: Finn Frandsen/Polfoto/Arkiv
Foto: Finn Frandsen/Polfoto/Arkiv

Rigsrevisionen vil i sin årlige revision af DR se nærmere på brugen af licenskroner, efter at det er kommet frem, at DR har betalt 70.000 kr. for at flyve USA-korrespondent Johannes Langkildes kones hest til Washington. Det skriver Finans.

"Det er naturligt, at Rigsrevisionen i sin løbende revision vil se efter, om der er flere af denne slags tilfælde. Er der det, vil de naturligvis omtale det," siger statsrevisorernes formand, Peder Larsen (SF), til Finans.

Han siger, at hvis der er flere lignende tilfælde, kan det give andledning til en egentlig større undersøgelse, men at hestetransporten i sig selv ikke er tung nok til at bede Rigsrevisionen om en egentlig beretning.

Efter at have afvist at kommentere sagen, erkendte DR i går, onsdag, at det var en fejl at betale knap 70.000 kr. for at få Johannes Langkildes kones hest fragtet over Atlanterhavet i forbindelse med Langkildes ansættelse som USA-korrespondent.

Sagen har fået kulturminister Mette Bock (LA) til at opfordre DR til større åbenhed omkring sin økonomi.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu