DR dropper anmelderrost satireserie

Efter to sæsoner har DR besluttet at lukke satireserien ”Ditte & Louise”, der har høstet ros blandt anmelderne.
Foto: Manuel Claro
Foto: Manuel Claro

Efter 16 afsnit fordelt på to sæsoner har DR valgt at sløjfe satireserien ”Ditte & Louise”, som skuespillerne Ditte Hansen og Louise Mieritz står bag. Det skriver Berlingske.

Årsagen til beslutningen er seriens manglende evne til at samle befolkningen.

”Det handler om, at når vi sender drama på DR1, så gør vi det for at samle befolkningen. Og det har desværre vist sig, at det kunne Ditte og Louise ikke. Og det er ærgerligt, for jeg synes, at serien er god,” siger kanalchef for DR1, Pil Gundelach Brandstrup til Berlingske.

Komedieserien er blevet positivt modtaget af anmelderne, og beslutningen om at droppe serien bliver mødt med kritik på de sociale medier fra bl.a. filminstruktøren Charlotte Sachs Bostrup og Jyllands-Postens anmelder Nanna Frank Rasmussen.

Ditte Hansen fastslår overfor Berlingske, at komikerparret allerede er blevet kontaktet af flere producenter, så det er ikke sidste gang, at publikum har oplevet ”Ditte & Louise”.

DR1s nye voksendrama har premiere i aften 

Ny DR1-komedie fremrykkes til en sommerserie 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu