Præsidentvalg vil give Fox News historisk godt år

Tv-kanalen kan se frem til sit bedste år nogensinde økonomisk set. Det amerikanske præsidentvalg driver indtjeningen op.
Fox News har fornylig taget afsked med topchefen Roger Ailes pga. klager om sexchikane. Alligevel forventer tv-kanalen et stærkt økonomisk år. | Foto: Reed Saxon/AP/Polfoto/Arkiv
Fox News har fornylig taget afsked med topchefen Roger Ailes pga. klager om sexchikane. Alligevel forventer tv-kanalen et stærkt økonomisk år. | Foto: Reed Saxon/AP/Polfoto/Arkiv
RITZAU/FINANS

Det amerikanske nyhedsnetværk Fox News vil fortsætte med sin højredrejede politiske nyhedsdækning i USA på trods af den ufine afgang af direktør Roger Ailes.

Ifølge Lachlan Murdoch, der er en del af ejerfamilien, vil i år blive det bedste indtjeningsmæssigt for Fox News nogensinde på grund af det amerikanske valg i november.

Det skriver Financial Times.

For 21st Century Fox, der onsdag fremlagde årsregnskab for det forskudte regnskabsår 2015-16, står nyhedsdatteren Fox News for en stor del af indtjeningen. Det vurderes således, at nyhedskanalen hev et overskud hjem på 1,5 mia. dollar i det forgangne regnskabsår.

Overskuddet kommer på trods af en kontroversiel fyring af direktøren Roger Ailes, som står anklaget for sexchikane mod adskillige medarbejdere på nyhedsstationen. Fyringen vil dog ikke ændre på Fox News' udtryk, lyder det fra Murdoch-familien, der ejer 21st Century Fox.

Således lover Lechlan Murdoch under telekonferencen i forbindelse med regnskabet, at Fox News ikke vil ændre sin politiske nyhedsdækning, og at han vil gå langt for at beskytte kanalens "vigtige og unikke stemme".

Samtidig spår Murdoch, at det kommende år bliver Fox News' bedste nogensinde på grund af det kommende præsidentvalg i USA.

/ritzau/FINANS

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu