Kendt journalist og DR-vært er død

Tyge Pedersen, der i mere end 30 år dækkede udenrigsstoffet i DR, er død i en alder af 71 år.
Foto: Ulla Voigt/DR
Foto: Ulla Voigt/DR

I en menneskealder dækkede Tyge Pedersen udlandsstoffet på DR. Juledag døde han som følge af en blodprop i hjernen. Det skriver Ritzau.

I løbet af sine 33 års ansættelse som journalist på DR var Tyge Pedersen en fast del af udlandsredaktionen og nåede blandt andet at være korrespondent i både Bonn og Bruxelles. Fra 1998 til 2006 var han vært for DR2’s nyhedsprogram ”Udefra”.

Inden han i 1977 blev ansat på DR arbejdede Tyge Pedersen i 10 år på Information. I 2010 valgte han en frivillig fratrædelse fra DR i forbindelse med en omfattende fyringsrunde.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu