Producent rykker fra Heartland til nyt Heurlin-selskab
![Tidligere medejer af Koncern Film & Tv står bag det nye selskab Impact | Foto: Anthon Unger/Polfoto/Arkiv](https://dev.photos.watchmedier.dk/watchmedier/resize:fill:3840:0:0/plain/https://photos.watchmedier.dk/Images/article8044009.ece/ALTERNATES/schema-16_9/POLFOTO_47532671.jpg)
Ejerne af produktionsselskabet Koncern TV gik for nyligt hver til sit.
Det betød knopskydningen af et nyt selskab, Koncern TV Impact, med udbryderen Thomas Heurlin (foto) i spidsen, der nu er i gang med at sætte sit hold.
I den forbindelse er Lisbet Fagerberg hyret som ny producent, skriver Impact i en meddelelse.
Lisbet Fagerberg har tidligere i otte år arbejdet for Koncern Film & TV og sammen med Thomas Heurlin bl.a. udviklet og produceret tv-formaterne "Han, hun og Haven" og "Store Boligdrømme". Det seneste år har hun været i stald hos en anden ny tv-producent Heartland. Inden skiftet nåede hun at stå bag Koncern-serierne "Sådan er det skøre sind" og "Gal eller Normal".
Hos Impact skal hun udvikle formater, der drejer livsstilsgenren i en lidt mere "aktivistisk" retning, så den er med til at forbedre og forandre samfundet med udgangspunkt i det enkelte menneskes liv, skriver sellskabet.
“Lisbets rolle bliver at stå for Impacts ambition om at udvikle en ny type livsstilsprogrammer med betydning og substans, langt væk fra metervare produktioner af kønsløse ligegyldigheder“ siger Thomas Heurlin i meddelelsen.
Relaterede artikler
Heurlin: Lykkelig Koncern-skilsmisse efter hårdt år
For abonnenter
Koncern TV: Vi bliver presset af storfusioner
For abonnenter