Nordjyderne dropper kanal-pakker i stor stil

En lang række nordjyder er gået fra en stor til en lille tv-pakke eller har helt droppet tv-pakker og streamer i stedet det hele via internettet.
Foto: Paul Sakuma/AP/Polfoto/Arkiv
Foto: Paul Sakuma/AP/Polfoto/Arkiv
HANS LØGSTRUP POULSEN

Via Facebook, mail og telefon har Nordjyske været i forbindelse med en lang række nordjyder, som alle er gået fra en stor til en lille tv-pakke eller helt har droppet tv-pakker og i stedet streamer det hele via internettet, simpelthen fordi det nu kan lade sig gøre.

Langt de fleste nævner både prisen og friheden som vigtige årsager til skiftet, og alle som én er vældig tilfredse med udbyttet. Trenden er særdeles omfattende, og derfor er tv-selskaberne også i fuld gang med modtræk for at holde på kunderne.

I sidste uge lancerede TDC's Yousee en stor omlægning, så alle deres kunder nu kan se tv-kanalerne via nettet, uanset om de er hjemme eller på farten, og selskabets bredbåndskunder vil få adgang til filmtjenesten C More.

Stofa vil under navnet 'Stofa MitTv' snart sælge kanaler i løs vægt:

"Kunderne får adgang til alle vores kanaler, og hvis kunden går ind og kigger på en kanal, bliver han efter et par minutter spurgt, om han ønsker at have adgang til kanalen i en måned. Så taster man en kode, og så er kanalen åben," forklarer Ole Fruekilde Madsen, adm. direktør i Stofa, til Nordjyske.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu