DR hyrer ny musikalsk chef fra BBC

DR's to voksen-kor får ny kunstnerisk leder, der er fundet hos BBC, i det nye år.
Foto: Helle Arensbak/Polfoto/Arkiv
Foto: Helle Arensbak/Polfoto/Arkiv

Leder af BBC's kor gennem 23 år, Michael Emery, rykker 1. januar til Danmark, hvor han skal være ny kunstnerisk leder for DR's Vokalensemblet og DR Koncertkoret, skriver DR.

Koncertkoret er langt det største af DR'korrene med 74 medlemmer. Vokalensemblet tæller knapt 20 sangere.

”Michael er en af de helt store internationale kapaciteter på det vokale område, han har arbejdet for BBC Singers i 23 år og har nu fået lyst til at bruge sin erfaring og viden uden for England. DR har, med sine to fremragende kor, meget at byde på. Michael Emery vil uden tvivl kunne løfte vores out put til glæde for publikum, seere og lyttere. Jeg glæder mig meget til samarbejdet med Michael,” siger chef for DR's kor og orkestre Kim Bohr.

Ud over de to voksen-kor har DR Pigekoret, der er blandt de ensembler, der er opprioriteret i DR's nye og omstridte musikplan, der sidste år betød lukning af Underholdningsorkestret.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu