Tegnefilmenes konge viser storform på bundlinjen

Walt Disney omsatte for 300 mio. dollar mere end forventet i seneste kvartal. 
/ritzau/FINANS

Walt Disneys regnskab for det seneste kvartal tegner et billede af et selskab i god gænge.

Disney omsatte for 12,5 mia. dollar i kvartalet, det andet i regnskabsåret 2014/15, hvor der ellers kun var ventet 12,2 mia. dollar ifølge et estimat fra Bloomberg.

Også på bundlinjen var der en positiv overraskelse: Jesper Fårekylling og venner tjente 1,23 dollar per aktie, mere end 11 pct. over Bloomberg-estimatet på 1,10 dollar.

Det var blandt andet stor fremgang i indtjeningen inden for Disneys parker, herunder de mange udgaver af Disneyland, samt i salget af forbrugerprodukter, der løftede bundlinjen.

Direktør og bestyrelsesformand Robert A. Iger nævner desuden, at den netop lancerede Avengers-film klarer sig forrygende.

/ritzau/FINANS

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu